Diskussionsforum
Klynge gruppe: Tina, Tanja, Steffen og Pernille
Jeg er i praktik på Sao Mai i Vietnam, og jeg har i min hverdag nogen ting som jeg undre mig over.
Jeg ser at der på min stue ikke er så meget fri leg, børnene får udleveret legetøj af lærerinderne, dette kan bestå af måske kun 10 klodser til fire børn. Børnene bliver sat ved et bord, og får så lov til at vente til det bliver deres tur til at få undervisning.
Os studerende der er på Sao Mai har lavet workshop omkring frileg og anerkendelse, og det er i den forbindelse, jeg godt kunne tænke mig at vise jer min undren.
Jeg så gerne mere fri leg på min stue, men ser det svært da strukturen er meget fast omkring hvad børnene skal gøre og lære.
Pernille
3 kommentarer indtil nu »
Kommentar RSS · TrackBack en URI
zena09 sagde,
november 12, 2009 @ 1:36 pm
Den største frygt er frygten for kaos. Bevidst struktureret kaos kan håndteres, da man inden i sig selv forbereder sig på dette. Man planlægger strukturen. Men hvis man hele livet har været i en struktureret verden, hvor kun de overskuelige midler stilles til rådighed, så tror jeg tanken om fri leg kan skabe en frygt i lærerinderne. Og det er her jeg tror at du Pernille skal tage over og være primusmotor for fri leg og tage ansvaret en time ad gangen, en gang imellem så de måske kan se hvordan man også kan gøre det. Lidt ad gangen så de ikke skræmmes væk. Og vores definition kontra deres definition på fri leg ligger sikkert meget langt fra hinanden.
Den finske hjerneforsker, professor Matti Bergström, skriver ”Kaos er kilden til al udvikling”
Børns kreative skaben styrker deres evne til at mestre livet.
Hvordan man håndterer de kaotiske elementer som kan opstå når børn får mulighed for at fordybe sig i kunstneriske processer?
Børns spontane, kaotiske leg og skaben udspringer af deres rige, indre mulighedsverden og er en meget vigtig ressource – både i forhold til deres personlige udvikling og til den overordnede udvikling af samfundet.
Men vi forstår ikke at udnytte denne ressource tilstrækkelig godt – vi hæmmer den i alt for høj grad, når vi fx i skolen kun fokuserer på at ruste børn med faktuel viden og en veludviklet evne til at tilpasse sig vores vedtage orden, påpeger han.
Ifølge Matti Bergström skal vi blive bedre til at skabe rum hvor børn – bl.a. gennem mødet med kunsten og kulturen – kan udfolde og udvikle deres mulighedsverden.
Det er vigtigt at børn udvikler sig til mere og andet end datamaskiner. Og når vi i øjeblikket taler meget om indlæring, må vi ikke glemme at det at lære kun er en lille del af noget andet og meget større som hedder udvikling. Læner vi os tungt op ad standardopdragelsesfilosofien ”jo mere du ved, jo bedre klarer du dig”, udvikler vi kun den
lille del af børns hjerner hvor kundskabsmekanismerne befinder sig – dem, vi bruger til at tage faktabidder ind, lagre dem og skabe logiske sammenhænge mellem dem.
Den store del af resten af hjernen, som bl.a. har med evnen til at fatte helheden at gøre, stimulerer vi ikke nok, og derfor mangler børn i dag når de forlader skolen, det helhedssyn som er nødvendigt for at de kan styre deres eget liv – det er ikke nok at kende en masse detaljer, understreger han.
KONFERENCE: BØRNS RET TIL LEG
“LILLE GRUNDLOVSDAGS” VINTERKONFERENCE
TORSDAG 3. DECEMBER 2009 KLOKKEN 9.30-15.30
LO, ISLANDS BRYGGE 32 D, 2300 KØBENHAVN S
I FN’s børnekonvention, artikel 31, står der: “Barnet har ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter”. Er det ikke også det alle børn gør. Nej, desværre. Vi kender problemerne fra mange udenlandske børn, der må vokse op med børnearbejde og meget ringe muligheder for fritid og leg.
Sådanne oplevelser får danske børn heldigvis ikke. Det er der lovgivet om.
Dog er legebegrebet ved at blive overtaget af læringsbegrebet, således at leg ikke bare er leg, men en metode til læring.
Bekymringen er, at børnene i dagens Danmark får en opvækst, hvor det bare at være eller det at lege ikke er nok i sig selv.
”Lille Grundlovsdag” sætter fokus på børns ret til leg, hvor de spændende indlæg på konferencen byder på forskellige vinkler på, hvorfor det er så vigtigt at investere i børns ret til leg.
Steffen sagde,
november 23, 2009 @ 8:14 am
Personligt er jeg til at børn skal bruge deres fantasi og udvikle egne handle mønstre, så de er beredte på livets små og store udfordringer.
Hvis du gerne vil indføre mere leg på din stue så kunne du bringe leg og læring sammen. Jeg ved ikke hvilke handikap dine børn har på din stue, men er det autister så kan du ikke bruge fri leg til så meget, da de skal have alt planlgt for dem.
Men hvilke metoder og argumenter har du anvendt overfor dine lærere for at få mere leg ind i børnenes hverdag?
Det med at børnene bliver sat ved et bord og skal vendte på at det bliver deres tur til at blive undervidst, det kan være de gør det fordi de mener at børnene ikke kan modtage en kollegtiv besked, har du prøvet at lave et fællesforløb med alle børnene på samme tid?
pernillelr sagde,
november 24, 2009 @ 11:01 am
Tak for to rigtige gode svar
Jeg har prøvet flere gange at bringe fri leg, eller måske rettere sagt mere leg, ind på min stue.
Det har jeg gjort ved, at tage masser af legetøj frem når muligheden har været der, ladet børnene tegne hvad de vilde istedet for det har været styret af en pædagog, sat musik på så børnene kunne danse osv. Alle tingene har været med positiv feedback, og jeg tror i virkeligheden, at det største problem på min stue er, at deres undervisning er tilrettelagt af dem øverst. Det gør, at lærerinderne har nogen ting de skal nå i løbet af dagen, og undervisningen er styret af en klokke der fortæller dem hvornår de skal gå videre med det næste. Det gør, at der ikke er den store frihed for børnene, eller for mig, selv om man kan se de virkelig nyder, at løbe rundt og danse til musikken, eller lege med klodser de selv har valgt.
Dette gør at jeg stadig synes det er svært at bryde undervisning og fremvise en masse ting, da de har det specielle skema de skal følge.
Men jeg vil blive ved med at prøve