Så satte jeg endelig mine ben igen på dansk jord igen og puha hvor var det ventet. Jeg havde glædet mig så vildt til den her dag og nu var den kommet, “dagen jeg aldrig havde troet skulle komme”. Det var den vildeste følelse at gå ud af lufthavnen, og se alle de mennesker der var mødt op for at byde en velkommen hjem 
Nanna og jeg formåede da også lige at begynde og tude, allerede inden vi var nået ud. Jeg tror jeg ville kunne skrive under på, at jeg var det lykkeligste menneske den dag. Jeg havde igen alle dem jeg holder af omkring mig, og det havde jeg savnet meget længe.
Jeg savner Hanoi og Sao Mai rigtig meget, men jeg synes det er rigtig hårdt at leve i et andet land så længe, fordi man gør mange ting på forskellige måder. Det er som at rejse til en helt anden verden, hvor folk tænker helt anderledes end en selv, det kan være ret hårdt.
Men når alt kommer til alt, har det været en helt igennem fantastisk rejse, med rigtig mange fede minder.
Dette indlæg bliver det sidste for denne gang, mine tanker går til alle minderne og alle de skønne mennesker i Vietnam <3
Arkiv over januar, 2010
Efter hjemkomsten
Inden hjemrejse
Så var tiden kommet hvor vi skulle forlade Hanoi, jeg havde mange blandet følelser. Jeg glædede mig helt vildt og savnet til dem derhjemme var ikke til at holde ud længere, men samtidig viste jeg også at mit livsrejse var ved at være slut, og at jeg nu skulle forlade alle mine dejlige børn på Sao Mai 
Jeg vil tænke på dem hver dag når jeg kommer hjem og se frem til at jeg igen om nogen år skal ned og besøge dem Så det her er ikke et farvel, men et på gensyn
Nanna og jeg sluttede vores rejse af i Thailand, hvilket gav en god slutning på det hele.
Jeg synes det er rigtig svært at beskrive alle de følelser og tanker man havde inden man rejste, fordi man ikke rigtig forstod det.
Men en dejlig rejse var nu ved at slutte og sommerfuglene var begyndt at flyve rundt i maven over, at man snart skulle se familie, venner, og ikke mindst kæresten igen- Jubbiii
